Month: juli, 2011

Om mangel på hjemmesider

Sidste lørdag, druknede min internet udbyder og med dem, mine hjemmesider. Siden for to dage siden, har denne været oppe igen og at finde på det store www – hvilket i og for sig er underligt, da alle tre ligger på samme server.

www.kristinadaley.dk og www.kristinadaley.dk/blog findes kun som index sider og Surftown svarer hverken mig, eller andre på, hvad det skyldes. Torsdag fik vi lovning på, at allersenest fredag aften klokken 22 ville vi alle være køredygtige igen – hvilket vi ikke er endnu.

Så lige nu aner jeg ikke hvor lang tid der går, før mine kunder kan se deres gallerier, bestille deres billeder og kontakte mig via min hjemmeside. Det er så utilfredsstillende og det irriterer mig grænseløst. Nu går overvejelserne på, om ikke mine hjemmesider skal flytte til udlandet og bo på samme adresse som www.slyngebarn.dk. Det vil vi arbejde videre med i aften og hvis det kan gøres uden at det kommer til at forsinke alting endnu mere – bliver det nok løsningen.

Nu bruger jeg så denne alternative side, som egentlig kun er beregnet til Trash the dress relaterede billeder, tilbud og informationer, til at kommunikere ud i cyberspace.

Kristina Daley Fotografi er lukket i ugerne 29 og 30, hvor jeg ingen opgaver tager. Jeg vil besvare bookinger og forespørgsler men  man må forvente en hvis ventetid, da min familie og jeg har mange planer. Tøv ikke med at kontakte mig for priser og detaljer i disse dage, hvor disse ting ikke er at finde på mine hjemmesider. Jeg vil svare så hurtigt som det overhovedet er muligt.

Når mine hjemmesider igen  er i luften, vil jeg annoncere et begrænset, meget billigt tilbud, som bliver efter først til mølle princippet. Derudover introducerer jeg et rabat program til mine faste kunder – det kan være værd at deltage i.

Jeg beklager at jeg nu ikke har været tilgængelig i en uge, det er ikke med min gode vilje og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at få tingene tilbage til deres normale tilstand.

Om mig

Hvad skal du vide om mig?
Jeg er kaffe afhængig i en sådan grad, at jeg ikke kan tale før jeg har fået første kop.
Jeg har en datter der hedder Iben, en kanin der hedder Iben og en støvsuger der hedder Garfield.
Jeg har en søn der hedder Sønnich (Ja det hedder han faktisk ;) ) og en datter der hedder Liv.
Jeg er gift med Brendan, som kommer fra Canada.
Lykke for mig er: når kun 4 Ikea poser er fyldt med tøj der skal lægges sammen.
Jeg ses sjældent uden mit kamera, det kommer med overalt.
Jeg stortrives med børnekaos og hader voksen møder.
Jeg er en bærende hippi og ejer af forummet slyngebarn.dk.
Jeg overvejer at opkøbe Facebook snart.
Ynglings citat :You don't take a photograph, you make it.
Jeg er mobil handikappet, jeg tjekker aldrig sms'er og forlægger den konstant.
Når jeg ikke tager billeder, arbejder jeg som jurist.
Jeg har én regel for mine børn som skal overholdes -der skal skråles med på radioen når vi kører bil !
Jeg er 36 år, været gift i 11, har tre børn, en hund, en kanin, bor i nummer 22, har en søster, en niece, en nevø,drikker 10 mega kopper kaffe om dagen, jeg har 29 slynger, 8 Ikea poser og 1 blåt hus og en blå bil og 4 dårlige vaner. Det giver 130.
Jeg er glad og tilfreds og værdsætter hvert minut jeg får.